søndag den 27. maj 2012

Skade er et bandeord

i hvert falf her hjemme hos os. Det holder bar ikke at begvynde og snakke om den slags. Det må ikke  ske, jeg har ikke tid til den slags. Meeeeen, jeg må nok er kende at nu er det sket. Efter mit marathon i søndags fik jeg ondt i venstre knæ. Kunne ikke rigtigt hitte rede i hvor det kom fra de første dage, da alle musklerne jo var helt stive. Synes ikke rigtigt at jeg mærkede noget under løbet, først bagefter.
Har ellers holdt mig i ro hele ugen, med kun et par mindre cykelture. Men lørdag ville jeg lige teste benene. Det gik fint de første 2 km, uden smerter overhovedet. Benene kunne godt føles en anelse tunge, men ikke noget alarmerende. Efter 2 km begyndte det så at gøre ondt. En forfærdelig smerte lige under knæskallen, men på ydersiden af knæet når underbenet føres fremad. Prøvede at massere det væk, men det holdt kun ½ km. masserede lidt mere og løb 300m mere. Kom i alt på 3 km. før jeg valgte at gå hjem.
Nu må jeg så hurtigst muligt finde en kropsmekaniker, der kan fikse det hurtigst muligt. Jeg kan sagtens leve med at droppe næste uges ½ marathon i Århus. Og Jyske bank løbet i Hinnerup, hænger da også i en tynd tråd. Det er hvad det er. Men stoppe løbetræningen helt i en længere periode, vil komme til at gøre ondt. Fordelen ved triathlon er selvfølgelig at man i en sådan situation, kan skrue lidt op for de andre dicipliner, hvis det er muligt. Og det er det heldigvist. Jeg cykler helt uden at jeg mærker noget til knæet. Kan jo godt give den max gas på cyklen en 3-4 uger helt uden løb, uden jeg taber det helt store. Men så heller ikke længere. Sidder lige og tænker, at jeg jo egentligt havde ondt i samme knæ for et par mdr. siden. På samme måde. Der kom det bare af noget helt andet. Nemlig brystsvømning. Den bevægelse man gør, i sparkedelen med vandmodstand kunne mit knæ ikke tåle. Og nu kommer det igen ved at løbe. Må hellere få en tid ved fyssen hurtigst muligt inden jeg selv kommer med for mange teorier.
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar